Fast ejendom

Fast ejendom

Ved køb og salg af fast ejendom, er der en lang række forhold og dokumenter, der skal være på plads.


Berigtigelse af en ejendomshandel har i korte træk til formål at sikre, at handlens vilkår bliver opfyldt, dvs. at køber opnår ejendomsretten til ejendommen og at denne ret bliver tinglyst, mens sælger modtager salgssummen. Det er derfor en god idé at alliere sig med en advokat, hvad enten man skal købe eller sælge, så man i videst muligt omfang undgår ubehagelige overraskelser og sikrer, at processen forløber så korrekt, hurtigt og smidigt som muligt.


Som køber af fast ejendom er det desuden en god idé at få indsat et bank- og advokatforbehold i købsaftalen og det skal fremgå af forbeholdet, at det gælder handlen ”i sin helhed”. Forbeholdet giver mulighed for, at De som køber kan træde tilbage fra handlen uden at skulle betale omkostninger til sælger.


Jeg har mange års erfaring med berigtigelse af ejendomshandler, både som repræsentant for køber og sælger, og kan bistå gennem hele forløbet med blandt andet gennemgang af handlens dokumenter, herunder købsaftale og salgsopstilling, udarbejdelse og tinglysning af skøde, udarbejdelse af refusionsopgørelse samt øvrige ekspeditioner.